Ufo Og Yepha "Fluen på væggen" |
[Vers 1] Der er pigen på 10 med ansvar som en voksen Køber ind og spørger også efter babymos i kiosken Men manden ryster hovedet selvom de har det meste Skræmt af de små øjne der har set mere end de fleste Det lille ansigt lagt i alt for tunge folder Han får det koldere gad vide hvor længe den unge holder? Så han stikker hende et armbånd af slik En ringe trøst for den barndom hun aldrig fik Og der er soldaten på vej ud at tjene sit fædreland Og den grædende kone der tvivler på han bliver en bedre mand hverken medalje eller hæder kan helt erstatte den støtte og det lys der fratages de efterladte og de er begge potentielle enker begge kan falde, han i krigen, hun for en anden imens hun venter så der er spændte lænker gad vide om de brister står gevinsten virkelig mål med det de satser og der er posedamen, pusheren, flaskemanden, junkien turisten, studenten, zombien pensionisten, luderen, voldsmanden, betjenten tricktyven, kontrolløren, rockerpræsidenten poptøsen, syrehovedet, hiphopperen 68'eren, den borgerlige og stikopperen underklassen, middelklassen, overklassen jeg selv er fluen på væggen hævet over massen. Observerer afsøger mit territorium Hvor alle har en sørgelig, skøn eller sær historie Og dagen går i mit banegårds virvar Midt i det hele uden at nogen nogensinde ser mig... [Omkvæd] Der er så mange liv der er så mange valg Så mange skæbner og følelser til salg Et hav af folk der vil opleve alt Til de glemmer sig selv og dagene er talt Og alle prøver at finde hen hvor de hører hjemme Det er bare alt for sjældent nogen hører dem Der er så mange liv der er så mange valg Så mange skæbner og følelser til salg [Vers 2] Der er den medicinstuderende med tasken fuld af bøger Forsøger at mase sig igennem mængden men hans tog det kører Han vender sig og smiler måske det var med vilje En ekstra time væk fra hele den krævende familie De med deres formelle tone og etikette Og alt for store forventninger han kan ikke leve op til det Syv semestre ingen fester ingen glæde Med andres ambitioner rundt om anklen som en kæde Et nybagt forældrepar med ungen på skødet Hun er på vej til sin søster han må blive og holde et møde Og hun er mut synes nu nok han arbejder for meget Han burde tage fri tage med og prøve at få familien plejet Han siger han ved det godt lover at skære ned Tog afgangen kaldes ud hun skal af sted vi tales ved De kysser så farvel pas på dig selv han elsker hende Prajer en vogn og sætter kursen mod sin elskerinde... [Omkvæd] [Vers 3] Der er somalien der støtter sig til stokken Med borgerkrigen tatoveret i form af ar på hele kroppen Nu bor han i blokken i den yderste zone Hvor han hver nat i drømme ser hvordan de skyder hans kone Så han lukker lyset ud lukker mørket ind Savner 45 i skyggen og savner sin ørkenvind Han har et størknet sind som en fisk på land Ikke mærkeligt han så småt er ved at miste forstanden Der er karrierekvinden med hjertet af stål Brandt hærdet af for mange år i branchernes bål For mange frokostmøder for lidt nærhed For få intime øjeblikke hendes sind er mærket Folk har svært ved at holde varmen nær en kølig sjæl Og hun har svært ved at åbne op og føle sig selv Prøv at hør hendes indre der er ik meget at lytte til Når man for længst har byttet kærligheden bort for succes. Og der skizoen, jomfruen, psykopaten, læreren transen, chaufføren, sekretæren, Sømanden, nonnen, enken, alfonsen, homoen og massagepigen fra annoncen, vovehalsen, teenageren, anklageren, ekstremisten, nudisten og vandbæreren underklassen, mellemklassen, overklassen jeg selv er fluen på væggen hævet over massen Observerer afsøger mit territorium Hvor alle har en sørgelig, skøn eller sær historie Og dagen går i mit banegårds kaos Hvor alle har forbandet travlt med at nå deres... [Omkvæd] X2 Lyric from www.lyricmania.com |